Citatet stammer fra Søren Hertz, Børne og ungdompsykiater. Forfatter til "Børn og unge, psykiatri og samfund". Søren taler om livgivende fællesskaber og om at børn og unge kan opfattes på den måde at de inviterer med deres symptomer til en helende og opklarende proces, der på den lange bane kan bidrage til en ny, anderledes ro, trivsel og udvikling. Jeg er enig og tænker i de samme baner. Jeg plejer at sige... ; What happend to you ..? not what is wrong with you ?
Istedetfor at indramme på en konklusiv og absolut facon anvender jeg som Søren en udømmende, nysgerrig og helende vinkel på det menneske jeg møder i terapi. Jeg leder sammen med min klient efter en fortælling og en historie som handler om det der skete før... fx i barndommen.. eller senere... Vi ser på nuet og hverdagen...og sammen ser vi hen på en fremtid som indeholder nye og gamle fragmenter ... Mennesket skal ikke laves om...Mennesket skal mødes som det menneske det er.. og når det sker... oplever jeg at gamle sår har det med at hele op og blive til fine ar... Sammen går vi på opdagelse af steder i mennesket hvor det føler sig såret og ufrit... og hvor mennesket føler sig levende og frit.
