Er et udtryk som psykoterapeuter bruger .. det der menes med det er at mennesket kan være mere oppe i sine tanker end hvad godt er.. og herigennem have mindre kontakt til kroppen i mange situationer.. Det ser ud til at vi godt kan klare os et vist stykke på denne facon men at vi også kommer til at mangle alt det input som vores krop og vores sansninger har at fortælle os.
Vores følelser i fin afstemt balance med vores tanker er et super godt kompas til at navigere i verden..
Prøv at se om d u kan registrere ved dig selv om du genkender billedet med hovedet fremfor kroppen.. ? Kan du mærke når du er mere det ene sted end det andet sted ? I hvilke sammenhænge ? Er der mon bestemte relationer hvor du kan mærke at din krop eller hjerne er mere på arbejde eller ligefrem overarbejde ?
